Hidtil har internet i toget på landets hovedstrækninger været en både bumlet og bekostelig affære.

Men for de cirka 50.000 daglige pendlere og passagerer på strækningen fra Københavns Lufthavn til Aalborg er der forbedringer i vente. DSB og telegiganten TDC underskrev torsdag en stor fireårig aftale, der skal forsøde ventetiden i togene med et mere stabilt trådløst internet. Og efter at DSB og TDC i fællesskab har forbedret kvaliteten, vil DSB til efteråret tilbyde sine kunder gratis adgang til trådløst internet.

– I takt med udbredelsen af smartphones, iPads og andet bærbart udstyr efterspørger stadig flere kunder en stabil internetforbindelse på rejsen. Derfor vælger vi, at kunderne skal kunne komme på nettet gratis.

Epn.dk