For anden gang inden for en uge har DSV købt op, da transportvirksomheden vokser i Afrika og Mellemøsten med købet af en større speditør.
DSV har således underskrevet en aftale om køb af selskaberne i Swift Freight-koncernen. Det fremgår af en meddelelse til fondsbørsen.
Swift Freight har hovedkvarter i Dubai og 36 kontorer spredt over 15 lande i Afrika, Mellemøsten og Asien. Der er 400 ansatte, og over det seneste år har de generet en omsætning på 70 mio. dollar, svarende til 407 mio. kr.
Børsen