Copenhagen Fashion Week er over os, og alle de danske fashion-brands skal skinne om kap for at vinde forbrugernes, og ikke mindst indkøbernes, gunst.

To af flagskibene i den danske modeindustri er Day Birger et Mikkelsen og Baum und Pferdgarten, der har deres rødder i sen-90’ernes danske fashion-boom. Begge modehuse har haft en engelsksproget Facebook-side i flere år, og de har dermed haft masser af tid til at finde deres ben på den sociale medie-catwalk.  

Modeverdenen har traditionelt ikke slået sig op på at møde forbrugerne i øjenhøjde, men på Facebook har industrien jo alle tiders mulighed for at vise klædeskabet frem på dialogisk vis. Men gør de så det?

Duellen:

I Day-brandets hænder er Facebook blevet en opslagstavle til at ophænge billeder af kollektioner, events og kendisser iført egne rober. Det er selvfølgelig helt naturligt, at det visuelle og billedmæssige spiller en markant hovedrolle på en fashion-side.

Heldigvis er det ikke kun tale om glossy magasin-billeder, men også mere autentiske kig ind bag scenen. På app-siden er der således en fin integration med Instagram, hvorfra der kommer mere personlige billeder.

Men desværre bliver man som fan aldrig rigtig budt på mere end bare billeder. Hvor er de gode spørgsmål om, hvad brugerne godt kunne tænke sig at se? Hvor er konkurrencerne, der får os til at føle os som en del af brandet?

Det voldsomme fokus på egne produkter afspejler sig også tydeligt i den lave feedback-rate på siden, hvor meget få brugere kommenterer og ’synes godt om’.

Og endelig er det bare decideret pinligt, at de eneste to nuværende apps i form af en ”Shop online” og ”Store locator” har døde links og ikke fungerer. En grim faux pas i den sociale medieverden.

”Dagens tip: Køb vores kjole! Den koster 5.000 kr.” Det kan man vist kalde et selvcentreret tip. 

Et rigtigt menneske af kød og blod, der arbejder i kulissen. Det er jo straks til at identificere sig med. 

Reach (24.664 likers):  

Involvering: 

Nærhed:

Total score: 7/15

Kun 2.741 personer synes godt om ’Baum und Pferdgartens’ side, og det vidner allerede om, at Facebook ikke ser ud til at være et prioriteret område. Men også de enkelte statusopdateringer bærer præg af, at folkene bag siden ikke har sat sig helt ind i, hvordan Facebook bør bruges.

Vi bliver endnu en gang mødt med en sand opslagstavle af mere eller mindre interessante billeder, der lægges op uden nogen særlig rød tråd eller involvering af brugeren. Baum und Pferdgarten ser med andre ord ud til at have svært ved at omstille sig fra den klassiske magasin-tankegang, hvor man kan satse på tør envejskommunikation.

Baum und Pferdgarten gør sig hverken umage med at svare på brugernes spørgsmål eller at stikke hovedet ud fra den lukkede modefest for at høre, hvad damen på gaden tænker. Facebook-siden bekræfter på den måde en del fordomme om, at modeverdenen kan være en selvcentreret og prætentiøs organisme.

Det kræver naturligvis en del ressourcer at håndtere en Facebook-side ordentligt, og Baum und Pferdgarten skal være vel undskyldt i ikke at have millioner til rådighed. Men det koster ikke noget at være personlig og at tage sine fans alvorligt. En øvelse hvor begge ugens fashion-brands desværre ser ud til at lægge et meget umoderne snit. 

Ja, selvfølgelig kan I godt lide looket. Prøv hellere at spørge, hvad jeres brugere synes.

Man tager sig ikke tid til at svare på lykønskninger fra fans. Er det en lukket fest?

Reach (2.741 likers)

Involvering:

Nærhed:

Total score: 4/15

Nikolai G. Johnsen, MSLGroup Denmark rådgiver en række globale brands om deres tilstedeværelse på Facebook.