Hvis man tror, man kan skifte fra et teleselskab til et andet og samtidig beholde sit gode gamle mobilnummer, bliver man slemt skuffet. Det er langt fra så let, som markedsføringen antyder. Faktisk er det temmelig besværligt, og ofte lykkes det slet ikke. I hvert fald ikke uden en masse tidsspilde og irritation for kunderne.
Ifølge TDC er flere hundrede mobilabonnenter, heriblandt en del erhvervsfolk inklusive undertegnede, kommet alvorligt i klemme – på grund af teknisk uformåen hos teleselskaberne. En selvkritik, der foruden at ramme TDC også er en piskesnert til konkurrenterne.
Jeg ville ikke unde min værste fjende at skulle igennem det forløb, som siden slutningen af september har givet mig ærgrelser nok til at fylde en mindre bog. Jeg vil forskåne læseren for en længere redegørelse, men følgende stikord kan give en fornemmelse: Opringninger og mails resulterer omsider i modtagelse af særlige og delvist uforståelige blanketter med anmodning om overflytning. Uger efter en bekræftelse fra afgivende teleselskab, der derefter lukker linien. Modtagende selskab kan ikke gøre noget, før afgivende selskab igen åbner. Hvorefter der omsider lander nyt SIM-kort med nye PIN- og PUK-koder, som dog ikke virker. Ny sending SIM, PIN og PUK bliver derefter kørt i taxa fra Odense til København, men se om de virker? Forklaring: Afgivende teleselskab har ikke fået hævet loggen mellem selve mobilapparatet og selskabet!
Det beskrevne spænder over perioden ultimo september til medio november. I skrivende stund (12. nov.) er det stadig ikke lykkedes at få porteret det gamle nummer fra afgivende til modtagende teleselskab.
Skam jer! Der er dømt dumpekarakter til portering. Ikke kun fordi teleselskaberne er gået ud og fortalt, at det er så nemt (hvad det bestemt ikke er, for nu ikke at komme på kant med injurielovgivningen), men også fordi selskaberne i åbenbar brødnid (hvad ellers?) chikanerer hinanden og dermed lader kunden sidde med Sorteper.
I Danmark er det normalt at stifte en landsforening, når man vil have ændret eller påvirket en udvikling. Jeg ser for mig brevet, der indkalder til stiftende generalforsamling i Landsforeningen for Porteringsramte Erhvervsfolk. Hvis min fornemmelse er rigtig, vil KB-hallen næppe kunne rumme alle deltagerne.
Og hvis jeg skal tro på de meldinger, jeg får fra TDC, så vil en sådan forening kunne få en lang levetid. Så kære venner udi telemagien: Hvad med i det mindste et forsøg på at lade som om, I er til for kundernes skyld? Det ville på sigt styrke loyaliteten og dermed gøre portering til en sjældent valgt option.