Lanceringen af servietten Elegance blev starten på et samarbejde mellem Duni, der fremstiller engangsprodukter til spisebordet og bureauet 727 CPH.
Kampagnen for servietten ramte adskillige europæiske lande i januar måned, og Duni er tilsyneladende så tilfredse, at 727 CPH også skal stå for de detailkampagner, som skal lanceres i 2009.
– Vi synes da selv, at det er ret godt gået af lille bureau med kun seks ansatte, siger administrerende direktør Peter Grumsen fra 727 CPH.
– Jeg tror, de har valgt os, netop fordi vi er et lille bureau, som får tingene gjort, og som ikke er bundet af diverse medier, og som ikke døjer med en hel række af tunge beslutningsgange. Det er en ubetinget fordel, at jeg kan sidde som en slags key account manager og sørge for, at vi tilkøber lige præcis de kompetencer, vi har brug for, slutter han.
sm