Reklamebureauer, webbureauer får sammen med film- og tv-industrien en ny leverandør af motion design i form af Hello Dave
Designstudiet er resultatet af et samarbejde mellem svenske Scandvision og danske Frame, der ved Creative Circle Award 2010 vandt en håndværks-cirkel af guld i kategorien Motion Graphics for ”Adidas Game Teaser”
– Vi har arbejdet sammen i mange år med både reklame- og filmkunder, og så her en mulighed for at arbejde mere fokuseret med motion design, siger administrerende direktør Anna Nordström Carlsson, Scandvision Group
Hello Dave får salgskontor i Stockholm og skal med en fleksibel bemanding på 12-15 personer fra de både Scandvision og Frame passe kunder som Sony Ericsson, Nike og Häagen Dazs.
– Med Hello Dave får vi adgang til Scandvisions strateger, film-kompetencer og en række mere omfattende opgaver, hvor vi kan tilføje spidskompetencer ud i motion design, siger Thomas Bay, der er partner i Frame.
Kommunikationsvirksomheden Scandvision Group har 40 medarbejdere på kontorer i Malmø, København og Stockholm.
Det københavnerbaserede designbureau Frame, der blandt andet arbejder med 3D-animation og motion, har 10 medarbejdere.