Preben Elkjær har nu sat web-bureauet Dwarf i gang med at lave et site til fodboldklubben B93, som han tidligere i år overtog sammen med en IT-millionær.
Sitet skal rumme alle de normale features for en fodbold-klub, men herudover har Preben Elkjær ambition om at etablere en række andre features, der kan medvirke til at drive noget indtjening gennem sitet. Det gælder f.eks. spil, salg af produkter og andre ydelser. Der er også planer om tv og radio features.
– Projektet adskiller sig ved, at Preben Elkjærs visioner er klart over, hvad man ser hos andre danske fodboldklubber, fortæller direktør Frank Thomsen fra Dwarf. Bureauet har tidligere været involveret i etableringen af Brøndbys site.
Sitet skal være køreklar d. 10. august, men Dwarf har ikke kunnet garantere, at alle de planlagte features er implementeret på den dato. fin