Webbureauet Dwarf skal skabe en Øresundsportal, som skal servicere Wallmans Salonger i Malmø og København. Wallmans Salonger er en af Sveriges største virksomheder inden for underholdningsindustrien. Konceptet bag salonerne er at underholde folk i stor skala, mens de bliver bespist. Hasse Wallman, der stå bag konceptet, blev kåret til årets erhvervsmand i Sverige i år 2000. Wallmans Salonger har netop vundet kampen om i de næste ti år at leje Cirkusbygningen, som er ved at blive ombygget for 30 mio. kr. til en dansk udgave af Wallmans Salonger.
Der arbejdes hårdt på at åbne filialer af konceptet i Sydeuropa og Asien. Dwarf blev valgt på design, og skal udarbejde en webplatform som skal ligge færdig ved årsskiftet, men det vil også være muligt at følge den omfattende ombygning af Cirkusbygningen løbende på wallmans.dk.