Saatchi og Saatchi i Danmark har p.t. succes med en viral film – ”Dynamit surfing”, for det unge tøjmærke Quiksilver, der for alvor er ved at blive markedsført i Norden. Firmaet Go Viral har seedet filmen og oplevede den 9. februar, hvor viral filmen havde floreret i en dags tid, at den allerede var set af over 800.000 worldwide. Indtil nu er filmen vist over 15 mio. gange og Balder Olrik fra Go Viral, forventer at tallet vil komme op på 20 mio.
I filmen ser man nogle unge surfere, der tidligt om morgenen kaster dynamit i en af søerne i København. En surfer ligger klar i vandet og da dynamitten springer i luften, opstår der bølger, som han kan surfe på.
– En god viral-film opstår i et tæt samarbejde mellem instruktør og de kreative. Og så er det vigtigt at en viral-film ikke ender med at blive en reklamefilm. Forstået på den måde, at brugerne tager afstand overfor kommercielle film, derfor må en viral-film ikke være for pæn, eller for kommerciel, siger executive producer Anne Marie Elkjær fra Saatchi & Saatchi.
Se filmen her
Læs hele artiklen i Markedsføring, der udkommer denne uge.