Kæden Sengespecialisten bliver nu en del af Dyne-Larsens imperium.

Det skriver borsen.dk

Sengekæden blev stiftet i 1999 og har i dag 11 butikker i Fyn og Jylland. Forretningen er nu ved at blive udvidet til Sjælland efter indlemmelsen i Lars Larsen Group.

De økonomiske detaljer i handlen, hvor de oprindelige ejere fastholder en mindre aktiepost, er hemmelige, skriver borsen.dk

I forvejen ejer Lars Larsen Group blandt andet kæderne Jysk, Ilva, Idemøbler og Bolia.com.

borsen.dk