Lars Larsens dyneimperium, Jysk, vil nu også erobre den virtuelle verden med sine dyner og sit sengetøj. Det skriver Børsen mandag. I dag åbner netbutikken jysk.dk. Den skal fungere som testpilot, før virksomheden breder sine internetambitioner ud på globalt plan.
Jysk vil ikke nøjes med sælge dyner i fysiske butikker. Detailgiganten starter i dag en dansk internethandel, som virksomheden har brugt halvandet år på at udvikle og systematisere. Systemet er lavet med henblik på også at kunne bruges globalt.
–Hvis det bliver en succes i Danmark, så har vi bygget det her robuste system, så vi hurtigt vil være i stand til at rulle det ud i andre lande. Jysk har jo i dag globale ambitioner, og det gælder selvfølgelig også e-handel. Da vi byggede onlineløsninger var det med henblik på ekspansion, siger Niels Veien, salgs- og marketingdirektør for Jysk.
Det er i første omgang planen at udbrede internethandlen til lande, hvor Jysk er i forvejen. Det gælder for eksempel Skandinavien, England, Kina, dele af Centraleuropa og Holland. Og ambitionerne er store.
Borsen.dk