Lars Larsen ser stort potentiale i, at møbelkæden Ilva på sigt rykker uden for Danmarks grænser.

Det skriver Berlingske.

– Om et par år, når der er kommet en solid bundlinje hos Ilva, så forestiller jeg mig, at kæden kan komme med ud i den store verden. Først og fremmest til de skandinaviske lande, men nok også i Tyskland vil kæden kunne gøre det godt, siger Lars Larsen til Berlingske

Jysks køb af Ilva og Idémøbler blev endeligt godkendt af Konkurrencerådet i går onsdag. Tidligere har den engelske kapitalfond Advent forsøgt sig med et udlandseventyr for Ilva med tre møbelhuse i England, men det blev langt fra en succes.

Berlingske