Nu bliver det endnu sværere at sælge sin bolig i Udkantsdanmark. En forbedret tilstandsrapport og ejerskifteforsikring kommer nemt til at koste en boligsælger 25.000 kr., og det er langt fra alle, som har de penge stående på en konto.

Landets ejendomsmæglere oplever allerede i dag, at mange ikke får lavet en tilstandsrapport, når huset sættes til salg.

– Mange fravælger det og får den først lavet, hvis de fornemmer, at der er en potentiel køber på banen. Og det skyldes alene prisen på tilstandsrapporten, som altså stiger med 25 pct. fra i dag, fordi der også skal laves en el-rapport. Problemet er bare, at køberne ikke melder sig på banen, før de er i besiddelse af tilstandsrapporten, så det bider sig selv i halen, siger Uffe Vind, kommunikationschef i Danbolig.

 

Jyllands-Posten