Det er verdens største computerspilsproducent, Electronic Arts (EA), der nu rider med på gratisbølgen.
Det sker, når EA udsender den nyeste udgave af Battlefield-spillene, ”Battlefield Heroes”. Spillet kommer nemlig til at koste nul og niks, skriver MetroXpress.
Spilproducenten regner med at tjene penge på salg af ekstraudstyr til brugernes spilfigurer.
Ifølge Simon Egenfeldt-Nielsen, der er forsker på Center for Computer Games Research på IT-Universitet i København kan det blive en god forretning. Han siger til avisen, at mange spillere ønsker at gøre deres spil-figur unik. Derfor bliver spillerne nødt til at gå ind på EA’s hjemmeside og købe ekstraudstyr, hvis de vil skille sig ud.
En tidligere udgave af Battlefield, ”Battlefield 2”, har solgt mellem 50.000-60.000 eksemplarer i Danmark – til en pris på 399 kroner stykket. Det koster snildt 100 millioner kroner at udvikle et spil som ”Battlefield Heroes”.
ac