På verdens største netboghandel, amazon.com, koster e-bøger i omegnen af en flad halvtredser. Men i Danmark er det stadig en dyr fornøjelse at købe elektroniske bøger. På landets to største netboghandler – saxo.com og g.dk – koster de populære bestsellere ofte det samme i e-bogformat som i papirudgave, og i flere tilfælde er e-bøgerne ligefrem dyrest.
Det er helt hen i vejret, lyder det nu fra landets største internetboghandel, saxo.com. ”Det er helt åndssvagt, at e-bøger skal koste det samme som papirbøgerne. De burde ikke koste mere end det halve,” siger webredaktør og content manager på saxo.com Carsten Odgaard til Dagbaldet Information.
Information.dk