Den digitale økonomi er kommet til Europa og på internettet møder de førende europæiske virksomheder nu de amerikanske konkurrenter på lige fod. I en undersøgelse udført af London School of Economics an Political Science for Novell har man analyseret web-siderne for de 100 hurtigst voksende virksomheder i 1999.
Overraskende nok kommer det engelske onlineshoppingcenter Tesco ind på en første plads efterfulgt af amerikanske AOL og Walt Disney.
USA har stadig førerrollen, når det drejer sig om at lave virksomheden om til e-buisness. Kun 24 af de 100 virksomheder er ikke amerikanske.
Samtlige websites er blevet vurderet ud fra syv punkter, som tilsammen giver et billede af, i hvor høj grad virksomheden er en e-buisness. Vurderingskriterierne handler fx om hvor god virksomheden er til at informere, reklamere, promovere sig selv, men også om hvordan onlinehandlen fungerer og om hvor god service og information virksomheden har efter at salget er foregået. Der er mange store og traditionelle virksomheder med på listen, som dermed mod forventning har formået at udnytte nettet og omstille sig til e-buisness ved at flytte noget af deres forretning ud på nettet. De 100 virksomheder er fundet ved at kigge på tre områder; omsætningsvæksten, væksten af ansatte og aktiekursen, men netop væksten af ansatte kan ifølge Gert Birnbacher, formand for FDIH være en af grundene til, at de mange nye netvirksomheder ikke er repræsenteret.
Blandt de nordiske repræsentanter på listen finder man ingen danske, men derimod svenske, norske og finske.
– Den danske virksomhedstruktur er baseret på mindre virksomheder. Derfor vi nok heller ikke nogle næste gang man laver rapporten. Vi får aldrig en IT-industri, men måske kunne vi få en ny dot-com-virksomhed i stil med Yahoo eller Amazon, men også her ser det ud til, at svenskerne er i front.
Han nævner dot-com-virksomheden Netdoktor, som en af de virksomheder, der måske kunne blive interessant på længere sigt.
– Men svenskerne er stadigvæk længere fremme, når det drejer sig om at tiltrække kapital. I den forbindelse ligger Danmark i bunden af Europa på linie med et land som Grækenland, og det fungerer som en vækstbremse.
Nr. Firma Webadresse Land Omsætning i millioner dollar
1 Tesco www.tesco.co.uk UK 26,942
2 AOL www.aol.com USA 1,685
3 Walt Disney www.disney.com USA 22,473
4 Northern Telecom www.nortelnetworks.com Canada 15,475
5 Rite Aid www.riteaid.com USA 11,375
6 Federated Department Stores www.federated-fds.com USA 16,059
7 Nokia www.nokia.com Finland 10,151
8 Network Associates www.nai.com USA 612
9 Budget Group www.drivebudget.com USA 1,303
10 Microsoft www.microsoft.com USA 11,358