Forbrugerombudsmanden slår ned på en række internetforretninger, fordi de overtræder reglerne omkring e-handel.
I seneste udgave af Forbrugerinformationens nyhedsbrev udpeger Forbrugerombudsmanden blandt andre IKEA, som en af de største syndere. Ifølge nyhedsbrevet har forretningerne haft adskillige chancer til at stramme op.
Aktionen sker på baggrund af undersøgelser af 11 websteder. 10 af forretningerne indeholdt fejl eller konkrete ulovligheder. IKEA, bogguide og homer.dk faldt i gennem på samtlige undersøgte punkter. En enkelt forretning, Bog & Ide, slap igennem nåleøjet – efter en mindre ombygning.