Det er designbureauet e-Types, der har stået bag hele design-linien af den nye øl-serie Jacobsen, der bliver lanceret i denne uge. Med lanceringen af den nye øl åbner Carlsberg sit eget husbryggeri, der bærer navnet Jacobsen med direkte reference til virksomhedens grundlægger. Det nye bryggeri skal lave specialøl, tappet på en tyk, mørkebrun flaske, der ligner det gamle fyrtårn, som Jacobsen lod opføre i hovedsædet i Valby. Meningen med det nye bryggeri handler om flere ting. Først og fremmest ønsker Carlsberg fortsat at ride med på den voldsomme vækst i markedet for special-øl. Men derudover skal øl-mærket Jacobsen være med til at forbedre Carlsbergs image på det danske hjemmemarked, hvor selskabet også bliver synonym med storhed og pilsnerøl.

Læs hele historien om lanceringen af Jacobsen i det nye Markedsføring som udkommer i morgen.