En gang skulle jo være den første – ASA (Advertising Standards Authority) har givet Ryanair medhold i en klage frem for en advarsel for at benytte ufine markedsføringskneb. Det skriver campaignlive.co.uk.
Flyselskabet følte sig forsmået over en annonce fra konkurrenten Easyjet, der gjorde nar af, at de lufthavne som Ryanair lander sine passagerer sjældent ligger tæt på den by, kunden har købt rejse til.
Annoncens tekst lød, Who loves flying you to the place you actually booked?, og det blev fulgt af en sammenligning af de to selskaber.
Under Ryanair: Barcelona = Girona, Paris = Beauvais, Milan = Bergamo, Venice = Treviso.
Og under Easyjet: Barcelona = Barcelona, Paris = Paris, Milan = Milan, Venice = Venice.
At Ryanair fik medhold af ASA skyldes, at Beauvais, Bergamo og Treviso ifølge IATA (International Air Transport Association) rent faktisk er officielle lufthavne for de byer, som Ryanair lover at flyve sine passagerer til.
Det er anden gang inden for kort tid, de to kamphaner forsøger at kradse i hinandens øjne.
Sidste gang endte disputten dog ikke for nogen vagthund men eventuelt med et
kapløb.