Det er vel blot et åndssvagt pr-stunt, når flyselskabet Easyjet i disse dage forsøger at få licens til at gennemføre bryllupper under dets flyveture. Men hvis det lykkes, vil det i så fald være piloten, der skal stå for vielserne. Det skriver marketingmagazine.co.uk. Lavprisflyselskabet håber, at tiltaget vil appellere til par, der ønsker et alternativt bryllup. 
– Efter deres bryllup i ni kilometers højde, kan de tage direkte på bryllupsrejse, siger Easyjets engelske landechef, Paul Simmons.
Hvis vielsestilladelsen kommer i hus, vil Easyjet være det første flyselskab, der kan tilbyde flybryllupper.  
ac