Moodys advarer om nedgradering af statsobligationer i Europa. Italien mislykkedes med et fuldt salg af 12-årige papirer. Gældskrisen skal stoppes af ECB, skriver Børsen.
Det skal ske ved, at banken går ind som en langt mere offensiv køber af pressede statsobligationer fra eurozonens kriselande og sætter enten et loft over renten eller en bund under kursen – hvilket i praksis vil have samme effekt.
Det siger cheføkonom Pier Carlo Padoan fra den økonomiske samarbejdsorganisation OECD, der dermed melder sig på den front i gældskrisen, der ser ECB som den eneste effektive bagstopper. Han siger til Dow Jones, at “det haster med, at eurozonen tager mere effektive skridt” og anbefaler også en ny rentesænkning.