Salget af Eccos nye sports-sko, Receptor, er gået over al forventning. På 500 dage har man rundet en million par. Til sammenligning solgte Ecco i 2001 ialt 11 millioner par sko, og Receptor er således på rekordtid blevet en af firmaets bedst sælgende kollektioner.
Det er specielt vesteuropæiske unge, der har taget skoen til sig.
Receptor bygger på en patenteret teknologi, hvor skoen er tilpasset fodens komplekse bevægelsesmønster.