Selv om Europas største skoproducent, ECCO, igen i 2000 føjede endnu et rekordoverskud på 304,5 mio. kr. fra 9,6 mio. par solgte sko ind i historiebøgerne, blev væksten mere end halveret i forhold til året før, skriver Jyllands-Posten.
Det skyldes primært et stagnerende skomarked, øget konkurrence og højere produktionspriser på grund af mangel på råhuder.
Den sønderjyske skokoncern fremlagde i går regnskabet for 2000, hvor det fremgår at omsætningen er steget med 8 pct. til 2,8 mia. kr., hvorimod væksten i 1999 var helt oppe på 22 pct. og det gav dengang et overskud på 277,4 mio kr.