Landets butikker skal ikke forvente, at det private forbrug kommer til at stige markant, når danskerne om kort tid kan få deres efterløn udbetalt, skriver epn.dk
Det vurderer erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, der repræsenterer 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning, oplevelse, transport og service, skriver Frederiksborg Amts Avis, tirsdag.
– Langt de fleste vil formentlig bruge pengene til at polstre sig i en usikker tid og dermed øge privat opsparing, afbetaling af gæld, private pensionsordninger med videre eller bruge dem til en udlandsrejse. Det flugter med, at danskernes opsparingskvote er historisk høj, og at den marginale forbrugskvote er meget lav, siger chefkonsulent Mira Lie Nielsen fra Dansk Erhverv.
Jyllands-Posten