Egmont Serieforlag lancerer om kort tid PhoneZone i Danmark, Norge og Sverige og dermed går virksomheden ambitiøst ind på markedet for Mobile Entertainment.
Efter en kort sondering valgte Egmont at bruge Hjaltelin & Co. til lanceringen af PhoneZone. Et samarbejde, der begyndte i Danmark, men hurtigt bredte sig til hele Skandinavien.
Bureauet har skabt et fleksibelt univers af funky ”street monkeys”, der både brander PhoneZone og bruges i den taktiske annoncering. Universet kan følges i animerede reklamefilm på TV og i biografen, i annoncekampagner, på posters, på websitet osv.