Mediekoncenen Egmont ekspanderer i Norden indenfor formidling af rejseoplevelser. Egmont har i dag købt den svenske magasin- og bogudgiver Vagabond Media AB og tilføres derfor et stærkt brand samt øget adgang til redaktionelt indhold. Udover magasinet Vagabond står Vagabond Media AB bl.a. bag rejseguider, en svensk internetportal og boghandel samt salg af rejseartikler. I Sverige og Norge er Vagabonds udgivelser velkendte på markedet.
I Danmark betyder det ikke umiddelbart noget for Egmont-koncernens udbud af magasiner. Det danske rejseblad Vagabond udgives nemlig af Rejsemagasinet Vagabond Aps. og er ikke en del af aftalen. Vagabond i Danmark har ifølge egne læserundersøgelser cirka 110.000 læsere og udkommer 10 gange om året. msol