Danmarks største ejendomsselskab, Dades A/S, åbner døren på klem for en børsnotering, skriver dagbladet Børsen. Det er ti år siden, at selskabet lagde planerne om en børsnotering på hylden, men direktør Boris Nørgaard Kjeldsen vil ikke afvise, at børsen kunne være et attraktivt sted at hente kapital til de muligheder, der byder sig i markedet.
– Det er vi opmærksomme på. Det er oplagt, at vi alene kan vækste gennem organisk vækst, og det giver naturligvis nogle begrænsninger. Men det har hidtil været tilstrækkeligt, siger Boris Nørgaard Kjeldsen. Han erkender, at markedet kan tvinge selskabet på ny kurs, hvis den fremtidige vækst skal sikres.
Borsen.dk