Der er meget langt mellem de boligejere, der ikke drømmer om at få størst muligt udbytte af et boligsalg.

Men hvad kan man selv (vel at mærke relativt nemt) gøre for at sikre det største udbytte?

Den opgave har ejendomsmæglerkæden danbolig og Sunrise forsøgt at løse i samarbejde med Bolig Magasinet.

Her blev en lang række online content – blandt andet tre online content-film og to web advertorials – aktiveret over en 3-ugers periode og iscenesat på tværs af Bolig Magasinets og danboligs digitale og sociale medier.

Løfter kendskabsgraden

I kampagnen rettes fokus på de blødere værdier, som er forbundet med et forestående boligsalg.

Ved hjælp af Bolig Magasinets knowhow, guides boligejere med lette indretningstips til stuen, køkkenet og badeværelset – rum som er nøje udvalgte på baggrund af danboligs megen erfaring med boligsalg, da de om nogen ved, hvilke rum der kan ende med at få indflydelse på salgsprisen. 

– Det sponsorerede indhold har haft til formål at tiltrække, involvere og fastholde indretningsinteresserede boligejere, som på sigt skal konverteres til rentable kunderelationer – og kampagnens resultater taler for sig selv, siger Simon Hertz, direktør og Partner hos Sunrise.

Kampagneresultater efter tre uger:

  • Øget kendskabsgrad fra 38% til 42%
  • Over 1000 nye nyhedsbrevspermissions
  • Over 100.000 visninger af filmen
  • Øget præference for danbolig fra 24% til 28%

Kilde: YouGov og danbolig a/s

Også Bolig Magasinet har haft en god oplevelse med kampagnen.

– Vi er meget begejstrede for kampagnen – det er én af de bedste cases, vi har oplevet inden for Native Advertising. Vi er i den grad lykkedes med at tilbyde brugeren relevant og brugbart indhold, siger Anders Edslev, Key Account Manager fra Benjamin Media.

Til stede hvor kunderne er

De fine resulter hænger nok sammen med, at danbolig med denne kampagne er til stede helt fra den indledende og mere uforpligtende fase til den konkrete salgsproces og hermed en del af boligejernes voksende boliginteresse.

– Vi kan virkelig mærke, hvordan det har haft positiv effekt at være til stede gennem alle købets faser. Det giver nogle helt nye nuancer til både kunderne og til os, siger Anne Mette Koch, kommerciel chef fra danbolig og slutter:

– Vi ønsker at være til stede, der hvor kunderne er. Vi er overbeviste om, at den digitale tilstedeværelse er afgørende for vores kendskabsgrad, og at Native Advertising er fremtidens værktøj til at løfte vores målgruppepræference.

Tjek selv kampagnen ud her: