Salgspriserne på ejerlejligheder steg i april med 0,7 procent. Det viser en ny opgørelse fra ejendomsmæglernes markedsindeks på boligsiden.dk.
– Priserne på ejerlejligheder er steget i løbet af den seneste måned og ligger nu på en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 18.472 kroner, hvilket er det højeste niveau i syv måneder, siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos boligsiden.dk og tilføjer:
Også salgstiden er på vej ned. I april dalede den med tre procent i forhold til opgørelsen måneden før. På trods af de gode takter skal man dog ikke forvente, at man lige kan afhænde sin lejlighed over natten.
– Har du din ejerlejlighed til salg, ser seneste udvikling på boligmarkedet godt ud. Salgstiden for lejligheder er nemlig faldet i hele landet, og dermed kan man nu forvente en gennemsnitlig salgstid på omkring fem en halv måned, siger Birgit C. Daetz.
I Region Hovedstaden er salgstiden nede på gennemsnitligt 154 dage. I modsatte ende er region Syddanmark med syv en halv måned.
Business.dk