Kopier af ure, tasker og dyre tøjmærker vælter ind over den danske grænse.
I 2010 tilbageholdt Skat falske varer til en værdi af 91 millioner kroner., og det er mere end dobbelt så meget som året før, da fangsten var på 45 millioner kroner.
Eksperter vurderer, at Skat kun opsnapper to procent af de ulovlige varer, og at kopi-importen dermed løb op i over 4,5 milliarder kroner. i 2010.
På verdensplan vurderer OECD, at handlen med kopivarer er på mere end 1350 milliarder kroner årligt, eller knap to procent af verdenshandlen. Og tendensen er stigende.
– Det er et problem, der er voksende inden for mange forskellige områder. Det er ikke længere kun inden for mode og beklædning, men begynder at brede sig til flere produktområder, siger Henrik Jespersen, partner i Chas. Hude, der rådgiver danske virksomheder i patent- og varemærkebeskyttelse.
Mens antallet af sager og værdien af forfalskede importvarer til Danmark er strøget i vejret, så er stykantallet af importerede varer dalet.
Borsen.dk