Danske virksomheder spår om fremgang på eksportmarkederne i 2014. Det er godt nyt for resten af økonomien. Danske virksomheder regner med, at fremgangen på eksportmarkederne vil fortsætte ind i 2014.

Det fremgår af en måling blandt 355 virksomheder med eksport lavet af analysehuset Wilke for Jyllands-Posten.

Virksomhederne forventer ifølge målingen at øge afsætningen på eksportmarkederne med 7,4 pct. næste år, før man tager hensyn til inflationen. Det er mere end en fordobling af væksten i 2013, som ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet landede på omtrent 3 pct.

– Den internationale økonomi ser godt ud ved udgangen af 2013. Det lover godt for udviklingen i dansk eksport, siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea.

Epn.dk