Efter en historisk nedtur siden 2008 er danske eksportvirksomheder igen parat til at ansætte flere medarbejdere. 31 pct. af eksportvirksomhederne forventer at øge medarbejderstaben i 2010, mens kun 11 pct. forventer at skære yderligere i antal medarbejdere, viser Jyllands-Postens erhvervsbarometer, der er udarbejdet af Rambøll Management.
– Jeg er positivt overrasket over, at så mange forventer at øge medarbejderstaben, men der har været en ret kraftig vending af verdensøkonomien hen over sommeren og ind i efteråret, så der er belæg for, at man ser mere optimistisk på fremtiden, siger Helge Pedersen, cheføkonom fra Nordea.
Han pointerer, at det netop er eksportvirksomhederne, der vil opleve en hurtig og reel vending i økonomien.
Jyllands-Posten Erhverv side 3.