Den unge teknologi-virksomhed Addealing, som står bag banner-børsen www.addealing.com, har indgået en såkaldt ”white label”aftale med Ekstra Bladet.
Aftalen giver avisens annoncører mulighed for at købe og sælge bannerannoncer på nettet med et enkelt klik.
”White label” betegnelsen dækker over, at Ekstra Bladets banner-børs bærer avisens egne farver og brandnavn, hvor salget af eksponeringer eller budgetter decideret kan målrettes mod egne forretningsforbindelser.
Peter Strøhemann, der er internetchef for Ekstra Bladet, siger, at Ekstra Bladet altid gerne vil teste og forsøge at gøre tingene anderledes.
– Med samarbejdet mellem Ekstra Bladet og Addealing vil vi teste om markedet er modent til at kunne handle bannerannoncer på denne måde. Vi stræber hele tiden efter at optimere vores egne forretningsgange og processer, og Addealing konceptet giver os mulighed for at teste en ny måde at handle bannerannoncer på.
Addealings direktør og stifter, Denis Lewinsky, som i øvrigt i marts kunne modtage den e-handelspris, der hedder ”Nystarterprisen”, er naturligvis glad for aftalen.
– Som nystartet virksomhed er det jo fantastisk at levere service og teknologi til et af landets førende mediehuse, som har modet til at prøve nye metoder og forretningsmodeller af. Ekstra Bladet bliver nu Danmarks første mediehus, der kan tilbyde sine annoncører at handle bannerpladser på markedsvilkår, og dermed være med til at forenkle handlen med bannerannoncer. Hele ideen bag Addealing-konceptet er netop, at vi skal levere service og infrastruktur til et marked, som er meget ugennemsigtigt og svært tilgængeligt.
sit