“Ekstra Bladet ligner Søren Kierkegaard“.
Den umiddelbart overraskende udmelding kom forleden fra en ung teolog, Iben Thranholm. Hun har skrevet en stor opgave on forholdet mellem kirken og Ekstra Bladet med udgangspunkt i Søren Kierkegaards “Øjeblikke“. Og så har hun også fået en pris for det. 30.000 kr. fra Danske Dagblades Fond.
Opgaven dokumenterer, at Ekstra Bladet er den avis, der næst efter Kristeligt Dagblad, har beskæftiget sig mest med kirkens forhold. Og når Ekstra Bladet så ligner Søren Kierkegaard, er det fordi han, imod slutningen af sit forfatterskab, ristede den danske folkekirke over en sagte ild. I “Øjeblikke“ var han voldsomt kritisk over for kirken og mente bl.a. at den burde være Guds usynlige kirke.
Ifølge Ekstra Bladet begrundede Iben Thranholm afhandlingens delvise skarpe kritik af Ekstra Bladet med, at bladet ligner filosoffen i evnen til at polemisere, men Ekstra Bladet fordyber sig ikke i den teologiske diskussion. Bruger alene Kierkegaards betragtninger som polemisk redskab mod kirkens magthavere.
“Folkekirken fik også kniven i Iben Thranholms tale. Lige siden Kierkegaard skrev sine vrede ord, har kirken ladet som ingenting og overladt tænkeren til fritænkere, gudsfornægtere og kulturradikale. Og den dag i dag lader folkekirken, som om Ekstra Bladet ikke eksisterer – i stedet for at svare igen og blande sig i debatten“; skriver Pedro i Ekstra Bladet.
Også fhv. chefredaktør Sven Ove Gade – der ofte har henvist til Kierkegaard i sine ledere – gav sit besyv med. Han mener, at den danske folkekirke er et misfoster. Og at Ekstra Bladet over for alle magtinstanser øver systemkritik – inklusive folkekirken.
Det sidste har længe været en væsentlig del af formiddagsbladenes eksistensberetigelse. Og det virkede også godt i mange år. På det sidste har det imidlertid knebet. BT ser ud til at have knækket nedgangskurven, mens Ekstra Bladet fortsat har det svært.
Det kommenterer de to blades chefredaktører i det nye nummer af det nye “Dansk Presse“. Danske Dagblades Forening besluttede før sommer at ændre sin informationspolitik, således at man ikke længere vil udvide bladet 10 gange om året, men reducere det til 4 numre, der så bliver et egentligt mediemagasin, med de refleksioner og informationer, som sådan ét rummer. Det suppleres så med to elektroniske nyhedstjenester, en intern og en ekstern (den eksterne kan vi alle melde os til på ddf@danskedagblade.dk).

IKKE FLERE NETUNDERTRøJER
Tilbage til spørgsmålet om formiddagsbladenes eksistensberettigelse. De to chefredaktører tørner sammen, billedmæssigt udstyret som duellanter. Og Kristian Lund er da også overbevist om, at det er den indædte konkurrence mellem de to aviser, der har gjort, at man har bevæget sig i en forkert retning i forhold til markedet.
“Der bliver jo ikke flere netundertrøjer. Det marked forsvinder“, siger han til Dansk Presse. Mekanismen på de to aviser er sådan, at det er meget, meget svært at vælge en kedelig forside. Fordi vi godt ved, at det koster 10.000 i oplag og det er ikke sjovt.
Læserne skal vælge BT eller Ekstra Bladet fordi de er bedre til at formidle stoffet på en underholdende og effektiv måde. Men den enkle formidlingsmodel, som formiddagsbladene er kendt for, skal der efter Kristian Lunds mening gøres op med. “Den skal bruges på nogle andre områder. Vi vil flytte os helt op i rumpetten på morgenaviserne.

I SVERIGE ER DET SVæRERE
Forsiden er en væsentlig del af formiddagsavisernes identitet – de er mærkevarer, hvor det meste af oplaget skal slås mod hinanden, og alle mulige andre tilbud, på kioskhylderne.
Det er styrken og udfordringen ved at lave formiddagsavis, at forbrugerne hver eneste dag skal træffe beslutning om de vil bruge penge på den, mener Hans Engell, der også ser det som en styrke at levere en anden form for journalistik end morgenaviserne.
“De er i uhyggelig grad kommet til at ligne hinanden. Når jeg læser Berlingske, Politiken og Jyllands-Posten hver dag, har jeg meget svært ved bagefter at erindre, hvad der stod“, siger han til Dansk Presse.
Selvom de har det svært på det danske marked, så skal Lund og Engell måske være glade for, at det ikke er i Sverige de skal udgive tabloidavis. Her er der nemlig rigtig gang i markedet for gratis tabloidaviser. I forvejen har de Metro og i sidste uge tørnede to nye så sammen i Stockholm City: Stockholm News og Everyday. Den enes tophistorie handlede om nazister. Den andens om en pyroman, som brænder villaer i forstaden Södertälje ned om natten.
Og så har Markedsførings søsterblad Resumé en god ide til endnu en tabloid: Dagens Red. Med historier som: “Reportern stupfull på redfesten“, eller “Trayckbasen slog redigerare med tryckplåt!- Hon skrek att vi svälva kunde trycka skiten och skålade!“. Altså: En dokumentaravis, som udelukkende handler om den redaktion, der laver den. Tjah, måske bliver det det næste.

REKLAMEKRITIK
På verdensplan er der også blevet mulighed for selvkritik og -vurdering for reklamefolket på nettet. For de af reklamefolket, der ikke havde tid til at tage til Cannes i sommer/ikke havde tid til at se så mange reklamefilm i Cannes, er der hjælp og inspiration at hente på det amerikanske site adcritic.com kan man se næsten alle de tv-spots, der har været vist på tv i USA – og ambitionen er at også resten af verden skal komme med.
Adcritic.com er for alle, der ikke bare synes, at reklamer er irriterende afbrydelser i tv-programmerne. For, som det siges på siden, så er reklamer en del af enhver kultur. I USA har 96% af husstandende tv, mens kun 92% har indlagt vand og på den baggrund er det ikke noget under.
Snart bliver det også muligt at fortælle verden, hvad man mener om reklamerne. Man kan stemme på dem, diskutere dem – og måske bliver ens kommentarer også læst af nogle af verdens førende bureaufolk
Adcritic.com arbejder direkte sammen med bureauer og annoncører for at få tilsendt deres spots, som herefter lægges direkte på. Her kan man se de nyeste film fra store annoncører som McDonald’s. Ikea, Volkswagen, Killian’s, FedEx. Der er top 10 og top 100 lister og meget andet. Og man efterlyser faktisk mennesker fra hele verden til at sende deres reklamer, så danske er også velkomne.
Og det behøver ikke være dem, der har lavet reklamerne, der sender ind. Også seere, der får øje på ting, som sætter noget i gang, kan sende ind. På www.adcritic.com står der hvordan.