Nu behøver annoncører kun en type annonce for at kunne vise reklamer på både Ekstra Bladet og TV2’s netkanaler. Efter at have kørt en lang række test har de to medieudbydere fundet frem til, at et ti sekunders klikbart banner i bunden af videoklippet er at foretrække. Et format, der går under betegnelsen overlay.
– Brugerne forventer, at web-tv skal gå hurtigt, og de gider ikke sidde og vente. Så vi har fundet frem til denne løsning, der er god for brugerne, men absolut også attraktiv for annoncørerne, fortæller Ekstra Bladets salgschef, Peter Strøhemann.
Også hos TV 2 er man glad for løsningen.
– Det er et format, der gør det så nemt som overhovedet muligt. Samtidig er det meget lidt anmassende, siger Lars Bernt, der er kommerciel direktør for TV 2 Net.
ac