Dong Energys nye mand i front, Carsten Krogsgaard, kendte i to år til de millionkontrakter, der har kostet hans forgænger Anders Eldrups jobbet som topchef, skriver Børsen.

Særligt en nøglemedarbejders lukrative lønforhold har været årsag til, at advokater nu undersøger affæren. Krogsgaard har tidligere haft ansvaret for Dongs personaleafdeling, og i den funktion advarede han Eldrup om aftalen mellem Dong og nøglemedarbejderen Jakob Baruël Poulsen, der kunne hæve over 20 millioner kroner, hvis han forlod energikoncernen.

 

Børsen