Den hurtigt-trommende-Metallica-legende Lars Ulrich har hidtil været blikfang i en ny kampagne, ”Aldrig som andre”, for den – i dag norskejede – danske bitter Gammel Dansk.

Og nu er endnu en dansk darling, denne gang i skikkelse af det tidligere angrebs-es Preben Elkjær, også på reklamebanen for den danske dram.

Elkjær er, som det gælder for Lars Ulrich, dommer i kampagnens konkurrence, hvor der uddeles priser til personer eller grupper, der går mod strømmen, fordi de ikke kan lade være.

Konkurrencen har en hovedpræmie på 100.000 kr., og vinderen hyldes ved en fest i november 2014. Bag kampagnen står reklamebureauet TBWA.

Du kan besøge konkurrencens website eller Gammel Dansks Facebookside her.

Passion er kodeordet

Og valget af Preben Elkjær er langt fra tilfældigt, lyder det i en pressemeddelelse udsendt på vegne af Arcus Danmark, der ejer Gammel Dansk-brandet.

Fodboldklubben Hellas Verona ville nemlig aldrig have vundet klubbens første og eneste mesterskab i italienske Serie A i 1985 uden Preben Elkjærs helt særlige fokus og passion for at holde fast på bolden og score mål – med eller uden fodboldstøvle, lyder det.

– Nogle gange må man bare droppe det sikre. Hoppe ud uden faldskærm og så håbe på, det holder. Jeg har altid spillet fodbold, fordi jeg slet ikke kunne lade være. Du skal elske det, du laver, for ellers når du ingen vegne med det. Derfor føles det godt at være med til at give en pris til de folk, der er passionerede og tør følge deres drømme, siger Preben Elkjær, som altså nu sammen med Lars Ulrich indgår i ”Aldrig som andre”-dommerpanelet.

Se et par tilknyttede film herunder.

Lang

Kort