Test af viden er oppe i tiden. Quizprogrammer i tv trækker seere til, når Nationen testes, Danmarks klogeste børn udfordres og Jeopardy har svarene. Med andre ord så er vi mange nysgerrige, der elsker at svare på spørgsmål og prøve vores viden af.
Og det er netop den insight, som Volvo har brugt i sin seneste kampagne, der med halvsides annoncer i de store dagblade har været ganske synlig i de sidste 14 dage. Med udgangspunkt i spørgsmålet ”Er du er på jagt efter en ny bil?” skal læserne gennem et tælletræ af ja/nej-svar, som til sidst munder ud i opfordringen til at komme ud og prøvekøre en af Volvos modeller. En utraditionel annonce med et meget traditionelt budskab om åbent hus hos Volvo-forhand lerne og om prøvekørsel.
– Det er en fin annonce, som får folk til at kigge nærmere og læse den. Af de seks annoncer vi har testet i PrintOmeteret, et det klart den, som får flest folk til at læse nærmere, siger chefkonsulent Palle Andersen fra Catinet Research, som også fremhæver den klare branding og den relative positive vurdering af annoncen, som ikke er specielt flot eller spændende.
– Det er en informativ annonce, men heller ikke mere. Den er jo hverken enormt spændende eller flot. Men det er dog interessant at se, at ganske mange vurderer annoncen som nyskabende. Hele 23 procent af testpersonerne synes, at den er anderledes at se på. Formålet er at få folk hen til Volvo-forhandlerne, og det tror jeg er lykkedes, erklærer Palle Andersen.
Markedschef Anders Poppelvig fra Volvo bekræfter, at annoncen har været god til at lokke potentielle kunder hen til forhandlerne. Til Åbent hus-arrangementerne har der været langt flere mennesker end normalt.
– Jeg er rigtig godt tilfreds med effekten af annoncen. Selv om det er tidligt, og tallene er små, så har vi set en stigning i salget på 25-30 procent, siden annoncen kom på. Men endnu vigtigere, så har vi langt flere prøvekørsler. Købsprocessen er jo meget lang, når du køber bil. Den starter med at få folk ud til forhandlerne og prøvekøre en Volvo, konstaterer Anders Poppelvig, som fortæller, at der sælges omkring 3500 Volvoer i Danmark om året, og at Volvo har en markedsandel på 2,2 procent af det samlede bilmarked. I segmentet af dyre biler er Volvo dog markedsleder i konkurrencen med BMW, Audi og Mercedes.
Annoncens udformning har været lidt af et eksperiment for Volvo, som normalt bruger reklamer, der er meget mere imagedrevet og fortæller om den livslange kærlighed til Volvo under sloganet ”Volvo. For life”.
– Med annoncen er vi helt klart trådt ud af vores normale ramme. Der er mindre fokus på bilen og dens kvaliteter og mere fokus på at provokere lidt, for at få folk til at læse. Og det ser jo heldigvis ud til at være lykkedes, fastslår Anders Poppelvig glad fr a sin Volvo på de svenske landeveje syd for Gøteborg. Han har netop været oppe på Volvos hovedkontor i Gøteborg for at få et kig ind i fremtiden. Og der er noget at glæde sig til. Han fortæller begejstret, at der er masser af nye produkter på vej, som allerede fra begyndelsen af 2006 vil være at finde hos Volvos danske forhandlere.
Tal til grafikken:
PS: Husk Catinets logo!!!
Billed: Annonce er lagt ind/PrintometerVolvo
Kunde: Volvo
Bureau: Gorm Larsen & Partners
Opmærksomhed
Kan du huske at have set denne annonce i den senere tid?
Ja 29
Nej 65
Ved ikke 6
Hvor grundigt har du læst annoncen?
Læst det hele 20
Læst lidt 31
Kigget på den 37
Blot bemærket den 12
Sympati
Hvor god synes du annoncen er i forhold til andre annoncer for andre biler, som du kan huske, at du har set?
Meget bedre 3
Lidt bedre 33
Det samme 34
Lidt dårligere 16
Meget dårligere 6
Ved ikke 8
I hvilken udstrækning efterlod annoncen dig med et positivt eller negativt indtryk af annoncøren?
Meget positivt 3
Positivt 40
Hve rken positivt eller negativt 42
Negativt 12
Meget negativt 1
Ved ikke 2
Branding
Hvor tydeligt synes du, det fremgår, at det er en annonce for en bil?
Fremgår helt tydeligt 40
Tydeligt 49
Hverken/eller 10
Fremgår ikke 0
Fremgår slet ikke 0
Ved ikke 1
Hvor tydeligt synes du det fremgår, at det er en annonce for VOLVO?
Fremgår helt tydeligt 25
Tydeligt 47
Hverken/eller 23
Fremgår ikke 3
Fremgår slet ikke 0
Ved ikke 2
Sådan gjorde vi: Det må overføres fra tidligere?