jj@markedsforing.dk,,Jesper

Jeg giver ikke op
Nikolaj Fremming, freelance Art Director

Den 30-årige Ad’er Nikolaj Fremming vil ikke give op. Han skal nok få et job på et reklamebureau. Det seneste år har han tålmodigt besøgt knap 50 bureauer for at vise sin mappe frem og præsentere sig selv. I takt med at bureauerne har fyret medarbejdere og skåret til, er kampen for at finde et fast job ikke blevet nemmere, men heldigvis har situationen også skæmt de mindre seriøse væk.
– Mange af de personer, som ku n var i branchen, fordi det var smart at sige på cafeen, er tilbage på cafeerne, så vi bliver efterhånden færre, der bevarer troen på at få et job i reklamebranchen, siger Nikolaj Fremming, der ikke har været fast på et bureau siden han var på Milvang i 2001 inden bureauet lukkede. Siden har han arbejdet freelance og bl.a. været tilknyttet Living Brands. I foråret tog han konsekvensen af situationen og søgte inspiration i et udenlandsk ophold hos bureauet Welcome to Orange County på Mallorca. Opholdet, der var en form for praktik-ophold, hvor han selv betalte alle udgifter, tog han for at for international erfaring på sit cv.
– Jeg tilhører den stadigt voksende gruppe af konjuktur-ramte kreative. Den kaliber som jeg og mange andre kreative tilhører, er ikke voldsomt efterspurgt i branchen for tiden, siger Nikolaj Fremming, der også fornemmer, at det udelukkende er de tunge kreative, som bureauerne har valgt at satse på.
– Hvis man ikke er 100 procent selvkørende, er der ganske enkelt ikke ressourcer til at ansætte en. Den eneste rekruttering, der finder sted for tiden, er blandt tunge eller senior-kreative, som rykker fra det ene bureau til det andet. Samtidig er hele laget af uerfarne kreative væk og på vej over i andre brancher for at søge udfordringer, siger Nikolaj Fremming, der mener, at denne gruppes flugt til andre brancher vil skade branchen på sigt, da grobunden for originaliteten dermed forsvinder.
– Selvom vi ikke er der endnu, er vi godt på vej derhen. Reklamebranchen har de seneste år fået nogle alvorlige ridser i lakken. Hvor et reklamebureau tidligere var et sjovt sted at være og et sted med højt til loftet, oplever jeg nu, at mange unge stiller sig uforstående over for det at arbejde i en branche, der konstant er præget af afmatning og krise, siger Nikolaj Fremming, der tror, at en løsning på problemet kunne være at løsne for de meget dyre priser på Reklameskolens kurser. Han foreslår, at der fx kunne laves en model med Reklameskolen, hvor den studerende får uddannelsen gratis mod at betale fem procent af sin løn til skolen, når han eller hun kommer i arbejde.
– Det vil gøre gruppen af arbejdsløse kreative mere rustede til den dag, bureauerne igen har råd til at ansætte folk. Hvis de ikke bliver skolede ender vi snart i en situation, hvor dem uden erfaring vælger branchen fra, dem med lidt erfaring ikke har fulgt med tiden og dem med meget erfaring er udbrændte, siger Nikolaj Fremming, der selv om det ikke ser lyst ud bevarer håbet om at finde et job.
– Jeg er kreativ, både når det handler om at skabe reklame og finde et job, men frem for alt er jeg tålmodig, og det er man nødt til at være, siger han.

Der er brug for ungt blod
Ole E Andersen, rektor på Reklameskolen


På blot to år er elevtallet på Reklameskolens hovedlinie halveret. Skolens rektor, Ole E. Andersen, frygter, at dansk reklame de næste to-tre år vil miste skarphed og vildskab, hvis der ikke sker noget drastisk.
Siden krisen slog igennem for to år siden, er elevtallet på Reklameskolens hovedlinie, den såkal dte Reklamelinie, halveret. Også den såkaldte Kreativ Basislinie for de helt unge talenter er så hårdt ramt, at Ole E. Andersen overvejer, om linien kan opretholdes.
Ifølge rektoren er hele reklamebranchens lag af assistenter, juniorer og føl, som tidligere blev omtalt som ”kreative legestuer” stort set væk.
– Det vil give problemer på sigt. Måske ikke lige nu, men når markedet igen vender og der er behov for at rekruttere nye kræfter, vil de ikke være der længere, fordi de har søgt andre steder hen, siger Ole E. Andersen, der mener, at reklamebranchen på længere sigt ikke kan undvære laget af unge talenter og autodidakte.
– Men hvor skal det nye blod komme fra, hvis branchen kun består af tunge kreative? Branchen har i forvejen det problem, at man ikke vinder priser og præmier specielt mange steder i den internationale reklameverden. Uden nyt blod bliver den situation i hvert fald ikke bedre, siger Ole E Andersen, der mener, at etablerede kreative har godt af at blive inspireret af unge kreative mennesk er, som har skæve hjerner og er opvokset i en anden tid end dem på 35-40 år. Det giver nogle andre indfaldsvinkler og et andet syn på verden og kreativitet i kommunikationen.
– At være kreativ kræver at du konstant udvikler dig, men også at du lader dig inspirere af nye kæfter, siger Ole E. Andersen, der har et håb om, at nogle bureauer vil begynde at tage unge kræfter ind.
– De kreative direktører bør stå fast på, at der er behov for nye kræfter. Måske skal man også ansætte lidt før opsvinget kommer, for det vil give en et forspring til konkurrenterne. Samtidig skal man huske på, at der ikke er tale om de dyreste personer på lønningslisten, siger Ole E Andersen, der også sender en appel til brancheforeningen DRRB om at gøre noget.
– DRRB har en opgave med at tænke på branchens omdømme. De må ikke tabe en generation på gulvet, for det vil skade branchen og på sigt reklamen, siger Ole E Andersen, der mener, at der er behov for at kickstarte processen og spørgsmålet er om man har råd til at lade være.
– Talentet er derude, men det bliver i stigende udstrækning orienteret mod andre brancher og kan være svært at kalde til sig igen, siger han.

Stadig en meget ung branche
Bjørn Karsholt, adm. dir., Danske Reklame og Relationsbureauers Brancheforening


Hos reklamebureauernes brancheforening skaber den manglende rekruttering af nye kreative ikke panik. Selvom nedskæringerne på bureauerne har været store, mener DRRB’s adm. dir., Bjørn Karsholt, at reklamebranchen stadig er en meget ung branche.
– Måske får Reklameskolen ikke umiddelbart nogle nye kursister, men det er bestemt ikke en katastrofesituation, hvis der er et par år, hvor der ikke kommer mange nye ind i branchen, siger Bjørn Karsholt, der tror, at der blandt de afskedigede på bureauerne er lige så mange ældre som unge.
– Selvfølgelig kommer der i nedgangstider færre unge ind i branchen, men udskiftningen kommer helt naturligt, når der kommer gang i hjulene igen, siger Bjørn Karsholt, der dog tror, at problemet med man glende rekruttering på sigt kan få konsekvenser for bureauerne.
– Hvis vi om to-tre år har samme problem, er det en anden ting, men lige nu skal man tage det roligt. Vi skal tage udgangspunkt i bureauernes situation, og der er ingen grund til at tage unge ind på bureauerne, når der ikke er arbejdsopgaver til dem, siger DRRB’s direktør, der mener, at de unge som drømmer om at arbejde i branchen skal bevare drømmen.
– Selvfølgelig skal de det. For der kommer en dag, hvor der vil være brug for dem igen. Men i mellemtiden kan de som er blevet til overs også kigge om der ikke er andre muligheder for at hente inspiration. Måske skal man prøve at sidde på den anden side af bordet, siger Bjørn Karsholt, der selv har en fortid som marketingdirektør hos Rockwool A/S.


At uddanne reklamefolk er et samfundsanliggende
Hanne Schmidt, Ad’er på Propaganda McCann.


Luk Reklameskolen og begynd forfra.
Sådan lyder opskriften på hvordan man sikrer nyt blod til bureauer fra en af Danmarks dygtigste kre ative, Hanne Schmidt, Ad’er på Propaganda McCann.
– At uddanne reklamefolk er et samfundsanliggende, som ikke bør varetages af en skole som Reklameskolen. Der bør skabes et nyt initiativ med indtægter og i tæt samarbejde med både Christiansborg og de etablerede uddannelsesinstitutioner, siger Hanne Schmidt, der heller ikke tror, at reklamebranchen selv kan varetage uddannelsen af unge kreative ved at lave særlige kravlegårde.
– Den form for ordninger fører ikke til det som der er behov for, nemlig reelt dokumenteret viden om reklame. Det er en glimrende ide at tage ”føl” ind – men her skal der også ske en opgradering, for selv med en uddannelse i ryggen, vil du i den første periode have behov for hjælp og coaching fra mere erfarne kolleger. Drømmen om at gøre karriere i reklamebranchen gennem receptionistjobbet er slukket, og det tror jeg er godt, for på den konto har både medarbejdere og bureau spildt en del tid og penge, siger Hanne Schmidt, der mener, at der er supertalenter nok, mens der er mangel på de n dygtige bredde. I forbindelse med at uddanne bredden er den danske Reklameskole, ifølge Hanne Schmidt, ikke længere den institution, som kan løfte opgaven. Hun henviser til Norge og Sverige, hvor man har en lang tradition med reklameskoler, der har kunne skabe et inspirerende miljø, hvor der syder af liv. Den danske reklameskole sammenligner hun Margrethe-skolen, en privat syskole for de riges børn, men ikke for bredden.
– Der er ikke længere den søgning som gør, at man kan skumme fløden og lukke så mange dygtige ind, at der sker et fælles løft , og der er ikke længere den dagsskole, der giver mulighed for fordybelse og samarbejde faggrupperne imellem. I 70’erne og 80’erne havde bl.a. Bergsøe-bureauerne en tradition for at uddanne deres egne kreative kræfter. Reklameskolen, der åbnede i 1989, er en reminiscens af den tid, men man må nok til at erkende, at tiden er en anden. Bureauerne er ikke længere interesserede i at bruge penge på uddannelse, og det tror jeg ikke står til at ændre, men så må vi erkende det og behandle det som en samfundsopgave, for uddannelse er der behov for. Det ville jo være mærkeligt hvis vores fag var det eneste, hvor folk ikke blev dygtigere af at uddanne sig, siger hun


Bureauerne mister kontakten med tiden
Erik Laumand, adm. dir., Nørgård Mikkelsen


Et af de bureauer, som ikke har skåret deres rekruttering af nye kreative, er det fynske bureau, Nørgård Mikkelsen. For to år siden lancerede bureauet en særlig Test Camp for at finde nye elever. Initiativet viste sig at være en så stor succes, at den blev gentaget i år.
Ifølge bureauets direktør, Erik Laumand, er det primært bureauets placering i Odense som gør det nødvendigt at rekruttere unge kreative talenter.
– I København er logikken på bureauerne den, at man ikke vil bruge penge på at uddanne folk, men hellere vil hugge dem fra konkurrenten. Selvom vi er de største i en lille bureauby som Odense, er vores mulighed for at tage folk fra København meget lille. I de sidste 10-15 år har vi vænnet os til at uddanne folk, siger Erik Laumand, der understreger, at de 10 partnere som er på bureauet alle er uddannede på bureauet.
Selvom Nørgård Mikkelsen ikke selv oplever problemer med at finde nye talenter tror Erik Laumand, at rekrutteringsproblemet kan blive alvorligt for dansk reklame.
– Det er nødvendigt for en branche som vores, at der er kreativ udskiftning. Skidt med at der ikke kommer nye unge mennesker ind et enkelt år, men problemet opstår, når væksten i branchen kommer igen, for så vil vi ikke kunne levere det niveau som kræves. Man kan ikke forvente at tage folk ind fra gaden og regne med, at de kan levere fra første dag. Det tager tid at blive en god kreativ, siger Erik Laumand, der derfor mener, at bureauerne i brancheregi skal bakke op om Reklameskolen.
– En 40-årig tekstforfatter ser anderledes på verden end en 20-årig. Hvis man derfor ikke får eksponenter for de nye strømninger ind på bureauerne i tide, vil det kunne give problemer på sigt, siger Erik Laumand, der tror mange unge kreati ve vil have valgt reklamebranchen fra, når væksten kommer igen.
– Og hvis bureauerne først begynder at rekruttere, når de har brug for kreativiteten, er det et par år for sent. Det tager minimum et par år, før unge kreative har udviklet deres evner, så de kan lave strategiske og rigtige løsninger. Det er ikke et problem at være kreativ, men hvis det skal være rigtigt og strategisk tager det tid at lære, siger han.