BLOG: Virksomheder som LEGO er nemme at få øje på.
Og når vi i branchen skal finde gode eksempler på succesfuld content marketing, ender vi da også ofte med at fremhæve mastodonterne. Arlas legendariske Karoline-kogebøger. Jyske Banks tv-satsning.
Alle dem med masser af ressourcer og store reklamebudgetter, som kan købe sig til den rigtige synlighed.
Dem, der er toppen af poppen og leverer content til tv og digital overalt.
Selvom de store cases er inspirerende, oplever jeg også, at de får en del marketingfolk fra mindre virksomheder til at spørge, om content marketing så ikke kun er noget for de store?
Det er jo nemmere at lykkes, hvis man har et millionbudget i ryggen, men kan man overhovedet bruge indholdsdrevet markedsføring til noget, hvis man er en SMV fra Varde, der laver aluminiumsdippedutter, eller en teknisk skole i Silkeborg?