Jurymedlemmerne i Filmjuryen er på 10-11 timers filmkiggeri hver dag siden lørdag. Således har hverdagen lydt for jurymedlemmerne i Filmjuryen ved årets rekalmefestival i Cannes siden lørdag. Tirsdag blev det dog til en havl fridag. Markedsføring mødte det danske medlem Peter Frølich ved poolen på hans hotel.
– Det er tiltrængt med en halv fridag. Vi bedømmer jo hver i sær flere hundrede film hver dag, siger Frøhlich, der ikke endnu kan give noget bud på de danske vinderchancer:
– Jeg har kun set nogle få danske film indtil videre. Men generelt kan jeg sige at niveauet er meget svingende, og at ni ud af ti af dem der er gode, befinder sig i deres naturlige miljø. Andre film bærer meget præg af, at hvis man ikke har nogen anden idé, så laver man dem “sjove”, det er der rigtigt meget af. Jeg kan godt li’ sjove film, men kun hvis de er intelligent sjove, der skal jo være en mening med morskaben.
En anden ting Frøhlich har lagt mærke til er, at mange film virker meget kundebestemte.
– Så det kan altså ikke siges bare at være et dansk problem, vurderer han og tilføjer, at mange kunder ville have rigtigt godt af at komme til Cannes Lions og se film:
– Det ville de kunne lære meget af, siger det danske filmjury medlem, der selv lægger stor vægt på film, der berører ham. – Ikke sådan at forstå, at jeg skal sidde og græde, men film der på en eller anden måde kommer tæt på hjertet, stemningsfyldte og vedrørende film, det er fedt at opleve, pointerer han.
Peter Frøhlich kan endnu ikke udtale sig om shortlisten, men ville, hvis det var alene op til ham, kun sætte cirka 200 på.
– Ja, det ville være mit bud, efter alt det jeg har set, slutter han. pia