Han tager toget til og fra arbejde, én time hver vej, for som han siger, – hvorfor forurene med bilen, når man kan tage toget. Og da hans arbejde krævede så meget af ham, at han ikke havde tid til kvinden i hans liv, ja så sagde han op og søgte noget helt andet.
Med en cand.merc. i Human Resource, startede Torben Møller-Hansen karrieren i et vekselerfirma. Men det blev han hurtigt træt af, for han ville hellere arbejde med mennesker. Han blev skolelærer på en katolsk skole, hvor han selv havde gået. Og hans interesse for Judo og rockmusik førte ham naturligt til jobbet som idrætslærer.
Han var idrætslærer et år, men på grund af en ulmende interesse for nydanskerne og deres situation på arbejdsmarkedet valgte han arbejdet på en tyrkisk indvandre skole – Hvor han både kunne lære gruppen af indvandrere at kende, samt skabe nogle netværk.
Mange tiltag og erfaringer rigere, sidder den 31 årige “utilpassede spradebasse“, nu som direktør af Foreningen for Nydanskere, og jobbet er, ifølge ham selv, drømmejobbet – simpelthen! For her kan han gøre en forskel og bruge sit overskud på at forbedre forholdene for en gruppe, der virkelig har behov for at mærke andres overskud.- Uden dog at være “hellig“ på nogen måde! Og de netværk han har bygget op gennem tiden, ja dem kan han trække på nu, bl.a. derfor har han ikke brug for en masse medarbejdere under sig.
Men han er ikke skråsikker, og tænker ind i mellem på, at han er meget ung, jobbet taget i betragtning. Men med kampagnen “Hvor hvid skal man være for at få et job?“, har Torben Møller-Hansen været i mediernes stærke søgelys, for det positive. – Og det har overbevidst alle andre om, at her er en ægte idealist, som mange kunne lære et eller andet af.