Du godeste!
Jeg håber sørme, at de ældre kreative på bureauerne diskuterer de traumatiske reklame-oplevelser igennem med de unge mennesker, der under konceptet Young Creatives for en discountpris fik lov at suge til sig ved den årlige reklame festival i Cannes.
For der var rigelig basis for effektiv fejllæring.
For eksempel var det forstemmende at se hvor effektivt en hel del bureauer pakker kundernes budskaber ind enten i overproduktion eller i generiske symbolladede budskaber.
Tag nu f.eks. reklamer for den kategori, jeg selv kommer fra, nemlig telebranchen. Mon ikke man i ugens løb så mellem 50 og 100 film fra et stort udbud af teleselskaber. Næsten alle disse film handlede om generiske temaer. Enten enkelhed eller også om kommunikation mellem mennesker. Selv om disse parametre ganske vist er centrale, er det vel nok på sin plads lige at få fortalt, hvor det lige præcis er, at den enkelte udbyder er forskellig frem for de andre. Bevares, det er også det, der er det svære. Men det er jo sådan set det, kunden betaler for.
Eller tag et andet eksempel på en fejllæringskilde.
Da der blev vist en lang række vaskepulver reklamer, piftede det professionelle publikum stort set hele tiden. Mens de klappede ad stort set alle ølreklamerne. En ung sjæl kunne forledes til at tro, at ølreklamerne simpelt hen er bedre alle sammen, eller at alle de intelligente bureaufolk arbejder med øl, og alle fjolserne med vaskepulver. For det betyder vil ikke, at det i virkeligheden er kategorien i stedet for løsningen, der bliver bedømt af det kyndige publikum i Cannes? Hvis dette er tilfældet, er det så rimeligt for en festival med et påstået fagligt indhold?
For nu slet ikke at tale om alle de reklamer, der simpelt hen var uforståelige. Eller hvor udbyderen gjorde et stort nummer ud af at vise, at hans produkt ikke virker efter hensigten! Den slags kan være stærke sager for sarte kreative sjæle.
I hele dette kalejdoskop (det er jo så dejlig let at generalisere), var det en lise at gense Robert/Boisens film for Interflora. Enkle og uprentiøse film, der sådan set bare rammer lige i øjet (og uden at overdrive), hvorfor det egentlig er, vi mænd køber en buket blomster i ny og næ. Gode reklamer, som man som reklamekøber hjertens gerne havde lagt navn til, og som med garanti sælger tonsvis af blomster (det behøver man ikke engang salgstal for at kunne se).
Men på den anden side også meget sigende, at det eneste, der skal til for at vinde en guldløve, er reklame direkte efter den gamle kogebog: Vis virkningen af produktet. Efter min mening god og professionel reklame – men som førstegangs besøgende i Cannes havde jeg egentlig forestillet mig, at der skulle noget ekstra til. En lille gnist, der stiller tingene i et nyt eller hidtil uset klart lys.
Denne lille gnist så man ikke meget til – med enkelte undtagelser. Og derfor var det en lang uge at komme igennem i biografsalen. Antallet af guldløver ufortalt, så synes jeg bestemt, at dansk reklame i det hele taget står distancen, hvis dette er den internationale målstok. (Og jeg tør slet ikke tænke på, hvad Wibroe, Duckert og Partners kan gøre ved shortlisten næste år med bureauets mange fremragende film).
Så jeg håber, at landets unge kreative snarere lærer af Robert/Boisen og ligesindede fremfor lægger sig efter masser af de viste “se-hvad-jeg-kan“ reklamer fra det store udland. Med mindre man kan få fantastiske og rørende idéer som for eksempel bureauet bag den hjertegribende image kampagne fra Disney, så kan man roligt begrænse sig til at vise, hvorfor konsumenten skal købe netop dette produkt.
Det virker stadig.