Reklameguruen Martin Lindstrøm kan godt lide Bossanova. Og det har han altid kunnet. Det fortalte han til et møde med 300 marketingfolk i København.
Lindstrøm gik ud fra, at det var fordi han havde hørt de sydamerikanske rytmer som barn, og det var også, hvad han gik rundt og sagde. Indtil hans far en dag sagde, at det ikke passede.
Sandheden var, at farmand havde været i Brasilien for mange år siden, da Martin Lindstrøms mor var gravid med Martin. Der havde han købt en LP-plade med Bossanova, og den plade havde det vordende forældre-par i en periode danset til hver aften.
Musikken stilnede imidlertid af, inden Martin overhovedet var født. Rejsegrammofonen faldt nemlig på gulvet og pladen gik i stykker.
Martin Lindstrøm har – ifølge sin far – ikke hørt Bossanova som barn.
Men han har, som det fremgår, været vældig eksponeret for de brasilianske rytmer, mens han lå i sin mors mave. De ubevidste sanseindtryk sidder i ham den dag i dag, og de gør ham glad, når han hører Bossanova.
På seminaret Brandwashed onsdag i København fremdrog Martin Lindstrøm den private anekdote som eksempel på, hvor stor en magt det ubevidste spiller i menneskers liv.
Reklamefolk kan lære af Hitchkock
Og det bør marketingfolk skrive sig bag øret. Ja, de bør måske ligefrem lære af gysets mester, filminstruktøren Alfred Hitchkock, der arbejdede med flere parallelle film-manuskripter til samme film.
Et manuskript indeholdt den rationelle historie, et andet udgjorde drejebogen over de følelser, som tilskuerne skulle føle hele filmen igennem.
– Lyd plus vision er lig med følelsesmæssigt engagement. Jo flere sanser vi eksponerer folk for, desto mere engagerede bliver de, siger Martin Lindstrøm.
En af hans pointer er, at vellykket branding skal få forbrugerne til ligefrem at hige efter de produkter, marketingfolkene gerne vil have dem til at købe.
Derfor skal der være kølige dråber på flasken i en Pepsi-reklame, og derfor virker det, hvis man i en tv-reklame ligefrem kan høre bøfferne syde på panden.