Fejl er vel altid pinlige, men tilføres et forsonende element ved at blive kategoriseret som en fodfejl; måske er det et militært udtryk, men det står ikke i de ordbøger, hvor man skulle vente at finde det. Da man ikke skal bruge ord, man ikke kan forklare betydningen af, koges det hermed ned til fejl, selv om det handler om fodtøj. Den, der skriver disse linier – en redaktørvending fra dengang, der var aviser til – kom i årets første klumme til at fejle sig selv i foden.
Det ramte meget uheldigt en værgeløs klynge af fodtøjsforhandlere, som det ville være upassende at gentage navnet på. Artiklen handlede om en skokæde, der uafvidende om den kommende Tsunami havde foranstaltet en humanitær raslebøsse-indsamling til fordel for fattige banker. En marketingjoke blev hurtigt meget skinger. De uheldige fodtøjsforhandlere var, viser det sig nu, grupperet i kæden Eurosko/Tops, og havde det stået til Jess Myrthu, var annoncen blevet standset (”Sko kæde trådte ved siden af”, Berl. T. 5. januar). Den, der skriver disse linier, beklager oprigtigt at have fedtet en konkurrerende kæde ind i noget, som Eurosko/Tops lå og bøvlede med.
Nu er flodbølgen skyllet på plads i medierne som et stofområde, der i en rum tid vil være obligatorisk, men langsomt erstattes af andre emner; thi troløs er pressen. Til gengæld fik de 50 øre i Dankort-afgift indflydelse på valgkampen. Mennesker kan ikke rumme milliarder, en halv krone forstår alle. Og ”alle” er irriterede over gebyrpesten, der inficerer rudekuverterne. Sammensparet vrede over de rige banker får et konkret mål.
”Fejl og Fakta” hedder en næsten daglig rubrik på Politikens lederside. Læsernes Redaktør retter op på de mærkværdigheder, der slipper igennem korrektur og kontrol. Modigt, at morgenavisen har brudt den gamle tradition, hvor nødvendige dementier blev henvist til de mest uvejsomme spalter. I den bestandige jagt på det vitterlige vrøvl har Politiken vist vejen.
Rent underholdningsmæssigt overgår ”Fejl og Fakta” ofte ”At Tænke Sig” på bagsiden, som har stærke og svage dage. Men det er sgu osse svært! At skulle være morsom inden 16,45 er altid ikke sjovt. Har De prøvet? Der er tradition for at genoptrykke årets ATS i bogform. På samme vis kunne Politikens Forlag repetere ”Årets Fejl og Fakta”, men morskaben ville blive overtrumfet af den monumentale fejlmængde, så det er mere forsonende at fordele fumlerierne over 2-300 avisdage. I helbind med stikordsregister vil Politiken komme til at fremstå som fejltagelsernes fluepapir.
Egentlig var det en fejl, når jeg i indledningen skånsomt undlod at nævne den krænkede part. Det var upåtvivleligt uberettiget og til dels krænkende at sætte Skoringen i forbindelse med den tvivlsomme happening. Skoringen er en estimeret sammenslutning af skoforretninger, der vil noget mere. Enhver kan købe et parti sko og begynde at sælge, mens Skoringen står for kvalitet, gedigent fodtøj, udvalgt af erfarne skofolk, der kan handle suverænt og opnå de rigtige priser, hvilket kommer forbr ugerne til gode i form af supergode sko til en fornuftig penge. Skoringen værner om sit navn, det dyrebareste fælles eje, og derfor svier det særlig hårdt, når en overfladisk person – den, der skriver disse linier – på grund af sjusk, fusk og pjusk støtter sig til sin mere eller mindre melerede hukommelse og intimiderer et af vort lands mest respekterede firmaer inden for non-food. På den anden side er det lidt smigrende for Skoringen, at den popper op som den første, når man tænker på fodtøjskæder. Se i øvrigt www.skoringen.dk.
Man må spørge: Hvordan kan fejl forhindres? Hvilke midler, tekniske eller måske medicinske, skal mennesket støtte sig til for at sikre og expandere hukommelsen? Der er stadig mere, der skal huskes. Mens middelaldermennesket kun skulle huske 25-30 ting om dagen, kan det moderne menneske være oppe i det tidobbelte. Trods elektroniske hjælpemidler bliver det stadig mere kompliceret at holde rede på alle de informationer og kontakter, der danner det intelligente informative netværk mellem ens forskellige hukommelsessektorer. At denne opgave burde være et hovedpunkt i en valgkamp er utvivlsomt, men det strider mod ønsket om at tiltrække unge vælgere, fordi de endnu ikke har de samme hukommelseskomplikationer, som jo siges at komme med alderen.
Indenfor visse områder, hvor disciplin spiller en afgørende rolle – politi, militær, vagtværn – kan det vise sig at være nødvendigt med en ”hukommelsespille”, den skal så opfindes og her er en oplagt forskningsopgave for en industri, som i forvejen har formået at sælge kemisk ”lykke”. Undskyld endnu en gang til Skoringen, som vi har prøvet at kompensere ved at skrive navnet med fed type. Og det kan du selv være, du der skriver disse linier.