For en måneds tid siden lancerede Google en meget rørende reklame for Google Earth, hvor man fulgte en ung mand, der i barndommen på tragisk vis blev adskilt fra sin familie i Indien og siden adopteret af en familie i Australien.

Ved hjælp af Google Earth lykkedes det ham 25 år senere at lokalisere stedet, han kom fra, og finde tilbage til sin mor og sine søskende. Based on a true story – og meget tårepersende.

Og nu er Google igen på banen med en bevægende historie. Igen er vi i Indien – og igen handler det om en genforening. Men denne gang er det moder-brandet Google, der er afsender.

Historien drejer sig om Baldev, en ældre indisk mand, der sidder og fortæller sit barnebarn – en ung pige – om dengang han og barndomsvennen Yusuf fløj med drager, huggede Jhajariyas (en lokal form for slik) og hang ud sammen i en park i byen Lahore.

I forbindelse med den indisk/pakistanske ”Partition” i 1947 blev de to drenge skilt ad, da Baldev og hans familie måtte flygte, og siden da har de ikke set hinanden.

Gæt selv, hvad filmen ender med – og se den her.