Trods en alt andet end dyr og spektakulær lanceringskampagne, har enavia.com allerede betjent 10.000 individuelle kunder, der alle har oprettet profil og enten fået tilsendt eller afhentet computer og/eller tv-produkter.
Hemmeligheden er tilsyneladende lave priser – over 50 % af kunderne finder vej via pris-sammenlignings sider som f.eks. edbpriser.dk og gate2prices.dk.
– Den flade, lave pris er noget, danskerne synes om. Vi kan se, at vi har væsentligt flere besøgende end vores nærmeste konkurrent, der startede op samtidig med os. De har kørt tv- og printkampagner, men har højere priser, siger enavia.com’s administrerende direktør Dean Nielsen.
Microsoft har også været en stor hjælp til at gøre enavia.com kendt. Gennem et tæt samarbejde med softwaregiganten og Windows fordels programmet ”Windows Genuine Advantage”, har enavia.com været med til at sikre forbrugere, der er blevet snydt af software-pirater, en god pris og hurtig levering af original Windows software. MSOL