Efter flere måneders fald i boligpriserne viser nye tal, at boligmarkedet har lirket sig fri af sin fastfrosne tilstand.
Priserne på enfamiliehuse steg i april 2012 med 1,3 pct. i forhold til marts måned. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.
Sammenlignet man med samme måned sidste år er priserne på enfamiliehuse dog fortsat 6,9 pct. lavere.
– Man skal selvfølgelig være varsom med at konkludere på baggrund af et enkelt månedstal. Men det er positivt, at priserne stiger i april. Det giver håb om bedre tider på boligmarkedet, siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.
Børsen