BBDO New Yorks Voyeur-kampagne for tv-kanalen HBO sidder lige i skabet. Det mener jurymedlemmerne i Cannes i hvert tilfælde.
Mandag vandt BBDO en Grand Prix for bedste promotion, og i dag (tirsdag) vandt samme kampagne en Grand Prix for bedste Outdoor.
Juryformand Prasoon Joshi fra McCann Worldgroup India fremhævede vinderkampagnens paralyserende karakter og evne til at skabe liv, som afgørende elementer for, hvorfor BBDO var ”outstanding”.
Der var et enkelt dansk bidrag på shortlisten, DDB Copenhagens wi-fi-kampagne for gratis internet på McDonald’s, men det vandt ingen priser.
Redaktionen, Cannes