Distract er det seneste skud på stammen af nye bureauer herhjemme med fokus på strategisk udvikling, kommunikation og markedsføring ved hjælp af influencers.

– Vi samarbejder med digitale artister i alle afskygninger, og har til formål at facilitere de bedste strategiske udviklingsmuligheder for hver enkelte influencer, lyder det i en pressemeddelelse fra det nye bureau, der dermed rykker ind på et efterhånden tætpakket marked med bl.a. specialister som Splay og Gonzo Media og veletablerede reklamebureauer – såsom Hjaltelin Stahl – der har oprettet Influencer-afdelinger.

I spidsen for det nye bureau står adm. direktør Jonas Vincent Dedenroth, der har ansvar for virksomhedens drift, udviklingsmål, vækst, samt et stærkt fokus på markedsudvikling, procesoptimering og visuel identitet.

– Distract er sat i verden for at disrupte og innovere markedet – formidle og udvikle det unikke individ og fortælling, lyder det fra ham i presseskrivet.

jml